Dansk Julemands Laug - til forsiden
 
 

DANSK JULEMANDS LAUGS BØRNEKONTO

DJL har en børnekonto, som dels får penge fra sponsorer og dels gennem indsamling ved foreningens arrangementer rundt om i landet. Pengene fra denne konto bliver brugt til at forsøde tilværelsen for børn, hvis dagligdag ikke altid er lige nem. Det kan være syge børn, børn fra trange kår eller børn som bare trænger til en opmuntring i hverdagen.
 
Bl.a. kan nævnes, at foreningen hvert år forsøger at arrangere en juletræsfest for børn, som under normale omstændigheder ikke har mulighed for at opleve en sådan. En juletræsfest med pølser, sodavand, godteposer, gaver og underholdning og hvad dertil hører.
 
Ligeledes kan nævnes, at børnekontoen har sponseret en speciel bamse, som hvert år den 24. december uddeles til alle børn, som lige præcis denne dag er indlagt på hospitalet overalt i Danmark. Det er naturligvis medlemmer af DJL, som uddeler disse bamser.
 
DJL har de senere år haft et samarbejde med Launis sild, hvor laugets medlemmer kårer årets julesild. Dette sker på Bakken i København til Julemændenes Verdenskongres. Et beløb fra salget af disse julesild sponseres af Launis sild til DJL’s børnekonto.
 
Ligeledes har foreningen et samarbejde med Carls Sennep, hvor medlemmerne kårer årets julesennep. Et beløb pr. solgt glas sennep tilfalder herefter foreningens børnekonto.
 
DERFOR – hvis du har lyst til at give din støtte til børnekontoen, så husk at købe ovennævnte produkter. De smager dejligt, pynter på julebordet og du gør en god gerning.
 
Skulle du lyst til at støtte DJL's børnekonto, kan du indbetale et beløb på vores konto: 
Regnr.: 9015
kontonr:  456 567 7492
  
eller blive støttemedlem i foreningen. Dette koster 200 kr. om året. Se nærmere på siden medlemskab.
 

 

HOSPITALSBAMSER

Hvert år er der, desværre, en del børn som må tilbringe juleaften på hospitalerne landet over.
For at disse børn kan få lidt at glæde sig over, har Dansk julemands Laug en, såkaldt, hospitalsbamse. Derfor besøger julemænd børneafdelingerne på de enkelte sygehuse, for at give de indlagte børn denne bamse.

 

 

Her ses laugets  oldermand med den hospitalsbamse, som uddeles den 24. december til de indlagte børn på de danske hospitaler.